Marcus røg helt til tops i U13M

dato

Nyheden er fra Frem Hellebæk

Endnu en badmintonweekend er ovre, og igen har vores U13-spillere været aktive.

U13M var i Taastrup og her var Marcus Piittala flyvende. Det lykkedes Marcus at spille sig frem til to finaler, og i herresingle vandt han 21-11, 22-20. Marcus gik igennem turneringen uden at afgive et sæt i single.
I herredouble lykkedes det desværre ikke at vinde finalen, som blev tabt med 17-21 i 3. sæt.

U13C var i Farum, hvor Sixten Sørensen fik en flot 2. plads i single og en 3. plads med Philip Gaden.
Philip tabte i puljen til den senere vinder, som altså blev endestationen for begge drenge i single.

U13E var i Skovshoved, og her spillede Laura Førby. I mix double blev det til en flot kvartfinale efter to rigtig flotte kampe og sejre.
Laura var i single i pulje med "en af de seedede" spillere, som dog fik lov at arbejde for sejren.


Flotte kampe, god gejst og fantastisk vilje var endnu engang det vigtigste resultat fra weekendens U13 kampe :-)

Marcus til præmieoverrækkelse.



Sixten til præmieoverrækkelse

Kilde: Frem Hellebæk