Børnehuset Abildvænget søger afdelingsleder til vuggestueafdelingen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Abildvænget søger en afdelingsleder 35-37 timer pr. uge, med tiltrædelse pr. 1/10 2023.

Har du ledelseserfaring eller er du en erfaren pædagog der drømmer om at sætte fagligheden i spil i nye ansvarsområder og udfordringer? Er du en skarp organisator der er god til at samarbejde og formidle klare mål så der skabes fælles retning og motivation om den pædagogiske opgave, så er det dig vi søger som afdelingsleder i vuggestuen i Børnehuset Abildvænget!

Børnehuset Abildvænget danner rammen om en tryg og lærerig hverdag for 48 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi arbejder ud fra en fælles pædagogisk vision, hvor vi brænder for at skabe de bedste rammer for vores børns trivsel, læring og udvikling. Vi samarbejder på tværs af huset og med afsæt i børnenes behov, har vi fokus på at skabe de bedste betingelser for det gode udviklende børneliv. Vi arbejder struktureret med henblik på at skabe differentierede læringsmiljøer så alle vores børn oplever sig som aktive og værdifulde deltagere i børnefællesskaber. Vi er optaget af at faglighed, arbejdsglæde og engagement i medarbejdergruppen forplanter sig i børn, forældre og kollegaer og er et vigtigt grundelement i et godt pædagogisk læringsmiljø. Vi er bevidste om at følelser og stemninger ”smitter” - børn bliver til det blik der møder dem.

I Børnehaveafdelingen er vi organiseret i to aldersopdelte 2 stamgrupper (stuer). Derudover huser vi et specialpædagogisk halvdagstilbud ’Spirerne’ med 5 børn. Vuggestueafdelingen består af 4 stuer i alt. Heraf to ’almindelige’ stuer med 12 børn på hver stue og 2 ’skærmede’ stuer med 6 børn på hver stue (Det skærmede gruppetilbud Månerne).

Vi er 25 engagerede og erfarne medarbejdere der glæder sig til at arbejde sammen med dig!

Som afdelingsleder i vuggestuen vil du både være fast tilknyttet en stue og have ansvar for den daglige pædagogiske ledelse i hele vuggestueafdelingen. Herudover kommer du til at indgå i et tæt ledelsessamarbejde med souschefen i børnehaven og dagtilbudslederen. I Børnehuset Abildvænget er vi gode til at finde løsninger sammen på tværs af ledelse og medarbejdere.

Vores ønsker til en ny afdelingsleder:

  • Vi søger dig med et stærk organisatorisk blik og forståelse for, at samarbejde, planlægning og organisering af praksis, er en vigtig forudsætning for et godt læringsmiljø og for nærværende samspil. Vi forventer derfor at du, ud fra din pædagogiske og ledelsesmæssige faglighed og erfaring, kan medvirke til at vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige rammer for vores børn, forældre og medarbejdere.
  • Herudover skal du generelt kunne byde ind med et positivt livssyn samt være nysgerrig, reflekterende og løsningsfokuseret i din tilgang til de daglige pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver. Det er desuden vigtigt, at du som afdelingsleder kan se vores daglige praksis i helhedsperspektiv og at du kan give faglig sparring og feedback til medarbejderne.
  • At du har en god situationsfornemmelse og organisationsforståelse og kan begå dig i forskellige samarbejdsarenaer, internt og eksternt.
  • For at du kan løfte diverse administrative ledelsesmæssige opgaver, er det en forudsætning at du er god til at formulere dig skriftligt, at du mestrer IT samt at du har en struktureret tilgang til dine opgaver.

Vi kan tilbyde dig en rummelig arbejdsplads, hvor hjertevarme, engagement og faglig integritet er i højsædet. Vi arbejder målrettet på at fremme det gode børneliv hvor vi er sammen om at skabe et trygt, udviklende og inspirerende børnehus, hvor alle, små som store, trives som en del af fællesskabet.

Ansøgningsfristen er d. 2/8 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 33. Stillingen er på 35-37 t/u og vi håber du kan starte 1/10 2023.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhentes der reference, straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.

Hvis du er interesseret i stillingen er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Charlotte Holmblad, på tlf. 25 31 10 95. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, så du kan få en fornemmelse for om du kan se dig som en del af huset. I uge 28 og 29 kan souschef Solvej Højstrand kontaktes på
49 28 10 95.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi henviser til, at du søger jobbet via knappen "Send ansøgning" i bunden af stillingsopslaget.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Helsingør Kommune, Abildgårdsvej 39 - 41, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=82711

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet