BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog til vuggestueteam i Børnehuset Kysten
Børnehuset Kysten søger en erfaren pædagog til vores vuggestueteam.
Er du pædagogen der kan synge og lege med på børnenes gode input - så læs endelig videre her.
Vi søger en pædagog der har lyst til at indgå i vores vuggestue team 32- 34 timer om ugen, med start omkring 01.08.2023.
Børnehuset Kysten er en 0-5 års institution beliggende i Snekkersten. Vi er en stor daginstitution fordelt på to matrikler, med ca. 179 dejlige børn og 38 medarbejdere fordelt på afd. Bøgen med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehave-grupper og afd. Fyrtårnet med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.
Vi ligger tæt ved alt – strand, havn, skov og grønne områder, som vi gerne bevæger os ud i. Der er ca. 4 minutters gang fra Snekkersten St., som har gode tog- og busforbindelser.
Vi prioriterer at dagligdagen er enkel, med værdier som omsorg, nærvær, fællesskab, anerkendelse og tryghed. Vi bestræber os på at skabe en hverdag der giver glade, selvstændige, omsorgsfulde, sunde og naturinteresserede børn – der oplever at blive set, hørt og forstået.
Vi søger en kollega der:
- er forankret i sin pædagogiske praksis med børn
- besidder stor faglighed og er interesseret i udviklingen inden for vores fag
- har en stærk lyst til at lege i børnehøjde
- er mødestabil, fuld af god energi og har let til smil
- er god til at samarbejde og samskabe med kolleger
- kan tilrettelægge en struktureret hverdag, med afsæt i de pædagogiske læreplaner
- kan arbejde anerkendende i alle samarbejdsforhold
- en arbejdsplads hvor det gode psykiske arbejdsmiljø og humor er en vigtig del af hverdagen
- mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen – i samspil med dine kollegaer
- en velfungerende og udviklingsorienteret institution, der samarbejder med relevante uddannelsessteder
- kollegaer der er medskabende og aktive på personalemøder og i hverdagen
- et godt forældresamarbejde
- masser af arbejde – masser af humor.
Du vil blive en del af en engageret og faglig medarbejdergruppe, hvor vi arbejder med at styrke vores praksis omkring børns leg. Vi er et hus i udvikling, og du skal have lyst til og mod på at kaste et kritisk og nuanceret blik på dig selv og dine kollegaers praksis. Vi vægter alsidighed og ingen af os er for fine til at hjælpe til, hvor det er nødvendigt. Vi trives alle bedst, når tingene fungerer og samarbejdet er i top. Det betyder, at alle med en ledig hånd træder til der, hvor det brænder på. Vi tror på, at topmotiverede medarbejdere, der kan – og må – tænke selv, leverer de bedste resultater.
Ønsker du yderligere oplysninger
Kontakt leder Bodil Lind Andersen tlf. 25 31 11 08
Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst og aftaler om ny løn. Helsingør kommune indhenter børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist fredag den 1. september 2023
Vi indkalder løbende til samtaler, dog senest torsdag den 21. september. Vi forbeholder os ret til at tage annoncen af hvis den rette kandidat bliver fundet inden ansøgningsfristen er udløbet.
Start dato
Den 1.08 eller snarest derefter.
Ansøgning sendes til:
Vi modtager kun ansøgninger elektronisk
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Læs mere om Helsingør Kommune
Flere ledige stillinger
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Klyveren 2 - 4, 3070 Snekkersten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=83132
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861959