Nyheden er fra Frem Hellebæk
Mandag d.10 december var næsten 300 efterskoleelever samlet i Vejle, for at spille om De Danske Mesterskaber for efterskoleelever.
Frem Hellebæk havde 4 spillere med, som alle går på Sports Efterskolen Sjælsølund.
Det blev til rigtig mange kampe for alle 4 spillere, som tog af sted fra efterskolen kl.0530, og først var retur kl.2330.
I C-Rækken blev Sarah Nommesen Dansk Mester efter 6 flotte kampe.
I puljen var Sarah helt suveræn og afgav ikke over 10 point pr sæt i hendes 3 kampe.
Kvartfinalen blev eneste kamp, hvor Sarah skulle bruge 3 sæt før sejren var hjemme. Men efter et tæt første sæt 19-21 fandt Sarah tilbage til stilen fra puljen, og vandt de næste to sæt med 21-7, 21-9.
Både semi og finalen blev vundet sikkert i 2 sæt.
I damedouble spillede Sarah med Simone (fra samme efterskole), og her blev det til en flot 3.plads efter nederlag i semifinalen på 17-21, 19-21.
I B-Rækken var Emma Olsen helt suveræn i damesingle, og efter 5 kampe, som alle blev vundet sikkert i 2 sæt, blev Emma Dansk Mester. Finale sejren lød på 21-9, 21-14.
I Damedouble spillede Emma sammen med Nynne E. Oxvig, som i år spiller seniorholdkampe for Frem Hellebæk. De tabte begge deres kampe i puljen, men med mindst mulig margen i begge kampen.
Første kamp blev tabt 24-26 i 3. sæt og anden kamp blev tabt 19-21 i 3.sæt (til de senere vindere)!
I single røg Nynne ud i puljen efter hun vandt og tabte en kamp.
Anton Fritzbøger stillede også til start i B-rækken og efter 3 flotte sejre i puljen, gik Anton videre til play-off.
Her blev 1/8-finalen endestation for Anton, som tabte 23-21, 20-22, 17-21 efter en flot og spændende kamp.
I herredouble spillede Anton med X-makker, og her lykkedes det ikke at vinde nogle kampe.
Kæmpe tillykke til dem alle.
Her ses de to glade vindere i singlerne (Emma til venstre og Sarah til højre)