Laborant til SCIENCE, Biologisk Institut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Marinbiologisk Sektion ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en laborant med tiltrædelse 1. september 2023 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelsen er tidsbegrænset med en varighed på 14 måneder.

Om os

Marinbiologisk Sektion under Biologisk Institut forsker og underviser i virologi, mikrobiologi, mikroalger, økologi, hvirvelløse dyr, evolutionsbiologi og dyrefysiologi. Vi har adresser i både Helsingør og København, men denne stilling har sin base i Helsingør. Her har vi adgang til state-of-the-art klimarum og laboratorier til forskning og undervisning. Forskningen udføres af syv forskningsgrupper, der har tilknyttet post doc’s, PhD-, speciale-, og bachelor-studerende.

Jobbeskrivelse

Stillingen er en tidbegrænset stilling, i alt 14 måneder. De overordnede arbejdsopgaver relaterer sig til ansvar for den daglige drift af stedet og dets laboratorier; f.eks. indkøb, registrering af kemikalier, medier og opløsninger, samt opsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed for studerende og gæster. Endvidere vil der løbende være indsamling, forberedelse og klargøring af undervisningsmateriale og udstyr. Hertil kommer vejledning i teknikker og brug af udstyr (f.eks. flow cytometer, gas kromatograf, HPLC, respirometri, molekylærbiologi m.m.) samt praktisk hjælp i forbindelse med studenterprojekter og forskningsprojekter.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig person, der har en uddannelse som laborant. Vi forventer, at den udvalgte ansøger har interesse for naturvidenskabelig forskning, samt mod og lyst til løbende at lære nye teknikker og indgå i et dynamisk samarbejde med sektionens ansatte. Da du i høj grad selv vil få ansvaret for at planlægge dit arbejde, skal du kunne strukturere din hverdag, og overskue flere sideløbende arbejdsopgaver samtidigt. Vi forventer, at du har gode IT-kompetencer, samt kan kommunikere på engelsk, da mange af vores studerende/gæster er udlændinge.

Desuden lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer:

  • Har gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig og løsningsorienteret
  • Er struktureret og god til planlægning af eget arbejde


Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig hverdag med mange udviklende arbejdsopgaver og et godt arbejdsklima. Du vil komme til at indgå i et internationalt dynamisk forskning- og undervisningsmiljø med fokus på engagement og udviklende samarbejde. Afdelingen nyder en positiv kollegial stemning og der er mulighed for samarbejde med interne såvel som eksterne partnere. Som en del af et stort biologisk institut bliver du en del af en stor gruppe af laboranter/teknikere, hvilket muliggør sparring og faglig udveksling inden for et meget bredt udsnit af den biologiske verden.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laborant i løngruppe 2, sats 2 eller løngruppe 3 afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Professor og Sektionsleder Per Juel Hansen, e-mail: pjhansen@bio.ku.dk

Sektionens hjemmeside: https://www1.bio.ku.dk/english/research/mbs



Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 30. juli 2023. Ansøgningen vil blive behandlet fortroligt.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU SCIENCE BIO, Marinebiologisk Laboratorium, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159727&DepartmentId=18965&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet