BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega?
Boligkontoret i Helsingør Kommune – organisatorisk placeret i Center for Særlig Social Indsats – søger en ny kollega til start snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer ugentligt. Vores tidligere kollega har fået nye udfordringer som pensionistvejleder.
Jobfunktionen kommer til at bestå af et miks af boligkontorsopgaver, såsom:
- Almene godkendelser
- Anvisning af 25 % boliger
- Midlertidig indkvartering – både for flygtninge, men også Servicelovens § 80 samt fakturering.
- Fokus på kommunens indsats på fortsat at holde antallet af effektive udsættelser nede i samarbejde med vores kollegaer i eks. Jobcentret osv., hvilket betyder at du skal være udkørende og opsøgende over for borgere i restance.
- Diverse andre ad hoc opgaver i teamet og afdelingen ellers.
- At du kan begå dig i en myndighedsfunktion og er skarp til at løse administrative opgaver
- At du er i stand til at tale med alle typer af mennesker og møder dem, dér hvor de er. Her mener vi både psykisk og fysisk, da noget af arbejdet består i at opsøge borgerne i deres hjem
- At du værdsætter vigtigheden af godt kollegaskab og bidrager aktivt til dette
Vi kan til gengæld tilbyde dig:
- en arbejdsplads med højt til loftet
- løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn
- spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling
- medarbejdergoder såsom motionsklub på arbejdspladsen, flekstid mv.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til leder Anne Kyung Nielsen på telefon 2531 3196, som så vil ringe retur snarest muligt. Du kan læse mere om os på www.helsingorkommune.dk
Ansøgningsfrist:
Hvis ovenstående har vakt din interesse, bedes du sørge for, at vi har din ansøgning og dit CV senest mandag den 21. august 2023. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 24. og fredag den 25. august. Vi forventer at ansættelse vil ske senest pr. 1. oktober 2023.
Helsingør Kommune anerkender mangfoldigheden som en styrke og opfordrer derfor alle ansøgere uanset køn, alder, handicap, religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Stengade 59, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=84009
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886732