Social- og sundhedshjælpere søges til ældrepleje med fokus på selvbestemmelse og faglig udvikling i Ålsgårde

dato

Vil du være med til at sætte faglighed, selvbestemmelse og værdighed i centrum, og samtidig arbejde i et team, hvor der er plads til både faglig udvikling og kollegialt fællesskab? Så er dette måske din næste stilling.

Vi søger engagerede social- og sundhedshjælpere til vores team i Ålsgårde til både dag- og aftenvagt, som vil være med til at løfte ældreplejen i lyset af den nye ældrelov. Hos os får du mulighed for at skabe sammenhæng, tryghed og kvalitet i borgerens liv.

Om stillingen

Som social- og sundhedshjælper bliver du en vigtig og værdsat del af borgernes hverdag. Du er ofte den, der kommer tættest på, og gør en reel forskel gennem personlig pleje, nærvær og støtte.
Du arbejder selvstændigt og tværfagligt med fokus på borgernes behov og ret til en værdig alderdom – i tråd med intentionerne i den nye ældrelov.
Ved ansættelsen får du en grundig introduktion og en mentor – en god kollega, som du altid kan søge hjælp og sparring hos.
Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og støtter op om dine faglige ambitioner, uanset om du ønsker at specialisere dig eller på sigt videreuddanne dig.

Er du den, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du:
* Er uddannet social- og sundhedshjælper og trives med selvstændigt ansvar
* Ønsker at arbejde i overensstemmelse med værdierne i ældreloven: selvbestemmelse, værdighed og sammenhængende forløb/kontinuitet
* Har stærke faglige og relationelle kompetencer
* Sætter pris på den daglige borgerkontakt
* Har en positiv tilgang til opgaverne
* Arbejder med omhyggelighed og omtanke
* Trives i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere

Et stærkt team med fokus på både faglighed og trivsel
I Team Ålsgårde bliver du en del af en engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe, hvor vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet, et godt arbejdsmiljø og tydelig kommunikation. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer både faglig sparring og tværfagligt samarbejde, med borgerens behov i centrum.
Vi støtter hinanden i hverdagen og deler viden og erfaringer for at løfte kvaliteten i opgaveløsningen. Hos os er der plads til både faglig fordybelse, udvikling og smil i hverdagen, og en oprigtig interesse i hinandens trivsel.
Vi tror på, at det bedste arbejdsmiljø skaber de bedste rammer for både medarbejdere og borgere.

Om hjemmeplejen
Du bliver en del af Hjemmeplejeenhed 3, hvor et tværfagligt lederteam er tæt på driften og arbejder for et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet. Vi kører på borgerbesøg både i by- og landområder i hele kommunen og har base på Falkenberg i Ålsgårde.
Den samlede kommunale hjemmepleje består af i alt ca. 400 medarbejdere – primært SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker, og vi betjener ca. 2000 borgere i alle aldre.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, eller kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Kontakt
Mikala Utzon,
Distriktsleder, Enhed 3, Team B
Tlf. 21 32 75 56

Ansættelse og løn

  • Stillingen er til besættelse snarest muligt.
  • Arbejdstid: 37 timer eller efter aftale.
  • Arbejdstid: Dagvagter eller aftenvagter efter aftale.
  • Du aflønnes efter overenskomst med FOA.

Ansøgningsfrist:
  • 21. nov. 2025, men vi vil løbende gennemgå ansøgninger og indkalde til samtale.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Falkenbergvej, 3140 Ålsgårde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f025ec45-ab82-4ac0-8cc9-cd209776d065

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet