BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sygeplejeske eller social- og sundhedsassistent og har lyst til at være tilknyttet vores døgnafdelinger som nattevagt, så er muligheden der nu!
Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er netop flyttet ind i vores nye sundhedshus, og i den forbindelse har vi øget sengekapaciteten på vores midlertidige døgnpladser. Lige netop derfor har vi brug for flere nattevagter, og du har derfor en enestående chance for at blive en del af os.
Hvem er vi:
Vores midlertidige døgnpladser i det nye sundhedshus er vokset fra 48 pladser til 57 pladser og vi har et stærkt fokus på tværfaglighed og derfor mange forskellige faggrupper, bla sygeplejersker, udviklingspersonale, Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonomer, talepædagog og neuropsykolog. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, SSA elever, SSH elever og ergoterapeut studerende.
Der er tre nattevager om natten.
Hvilke borgere kan du møde hos os:
Vi modtager borgere fra medicinske og kirurgiske specialer. På det ene af vores døgnafsnit har vi samlet de borgere som kommer til os med neurologiske problemstillinger. De fleste borgere kommer på et midlertidigt ophold med et genoptræningsformål. Vi har også borgere som kommer til os med henblik på et palliativt/terminalt forløb.
Hvad har vi for nogle opgaver:
”Vi har mange forskellige opgaver. Klinisk vurdering af borgerne, både når de er stabile og når de er ustabile, at bevare overblikket i komplekse situationer fx i akutte situationer. Vi har meget kommunikation med andre samarbejdspartnere, fx egen læge, hospitalet, visitationen. Vi arbejder tæt sammen tværfagligt for at skabe så gode borgerforløb som muligt med en rehabiliterende tilgang. Vi møder hele tiden nye opgaver, fordi vores borgere kommer fra så mange forskellige specialer. Vi hjemtager også flere og flere komplekse sygeplejeopgaver fra hospital til os i kommunen, derfor udvikler vi os selv og hinanden hele tiden. Vi bruger en del tid på at udvikle os fagligt sammen med vores kolleger med særlige funktioner……..sårsygeplejerske, udviklingssygeplejerske, udviklings-assistent” Tanja sygeplejerske
Hvad ønsker vi os for en kollega:
”Vi ønsker os kollegaer som er fagligt interesseret, kender sin egen faglighed og er interesseret i at sparre med os andre, som både kan dele ud af sin viden og tage imod viden. Vi vægter god humor og et godt arbejdsmiljø højt og vi vil gerne have en kollega som også har det sådan. Jeg tænker at hos os møder man på arbejde med et smil, og går hjem med et smil” Henriette SSA
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om hverdagen på HRT og jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanne Rosenø Hvidberg på telefon nr. 41 86 93 62 eller afdelingsleder Dorte Bartholdy på telefon 25 31 13 74. Vi tager også meget gerne imod dig hvis du har lyst til at komme på besøg. For at sikre at du ikke går forgæves er det en god ide hvis du ringer og laver en aftale med os forinden.
Løn og ansættelsesvilkår
Fortrinsvis nattevagt, men har du interesse i kombinationen med aftenvagter kan vi også finde ud af det. Stillingen er omfattet af Ny løn efter gældende overenskomst.
Arbejdstid er 31 timer eller derover og hver 2. weekendvagt
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (31-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2296&ERId=81626
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834794